Julen har for mig altid været en magisk tid fyldt med nostalgi og traditioner. Jeg er vokset op i en stor familie og har mange dejlige minder fra julen, hvor vi var mange mennesker samlet. Især mange børn, som med tindrende øjne kiggede på det smukke træ og med længsel ventede på julemandens besøg…

Da jeg var ung havde jeg derfor en forestilling om, at jeg selv en dag skulle fejre julen med min mand og alle vores børn, samt starte vores egne traditioner. Da vi startede i fertilitetsbehandling forsvandt julens magi og jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle vare 5 år, før jeg genfandt juleglæden.

Alle højtider, men især julen, blev en tid med stor ensomhed og en endnu større længsel efter at blive en familie. Julen er på godt og ondt også kontrasternes tid, hvor det bliver tydeligt for mange, hvad man har og ikke har, både relationelt og materielt. Jeg har altid været meget taknemmelig for mit liv, men for hver måned der gik i fertilitetsbehandlingen, forsvandt denne taknemmelighed. Jeg ønskede jo den baby så højt, at alt andet mistede værdi. Jeg kunne ikke forestille mig et lykkeligt liv som barnløs. Det store mørke hul indeni mig, længslen efter et barn, hvad skulle jeg udfylde det med?

Dette mørke blev for mig meget tydeligt, når julen nærmede sig. Endnu et år var gået og tanken om det næste år med hormoner, scanninger, negative tests og nedture, var uoverskueligt. Hvad nu, hvis vi sad her igen næste år og der stadig ingen ekstra gave var under træet….

Jeg husker, hvor inderlige mine bønner blev, når min mand og jeg sad i kirken til julegudstjeneste. Jeg er et spirituelt menneske, men er ikke opvokset med en bestemt tro, men dér i Guds hus måtte mine bønner da blive hørt. En lang periode så jeg det som afstraffelse, at jeg skulle igennem dette mareridt. Jeg måtte have gjort noget galt, siden jeg ikke kunne blive mor. Da vi var uforklarligt barnløse, kunne jeg ikke få svar og jeg havde så inderligt brug for at vide “hvorfor mig”?

Vi har igennem hele forløbet været meget åbne omkring vores barnløshed og der er mange velmenende og kærlige kommentarer til en “op på hesten igen”… “næste år er det nok jer”.. Men det er der jo ingen garanti for. Netop denne uvished og usikkerheden over, “hvad nu hvis det aldrig lykkes” er meget destruktiv for ens livskvalitet. Den sætter sig i alle celler og fjerner fokus fra alt andet og nej man kan ikke bare købe en hund eller bare tænke på noget andet!

Her i vores lille familie på 3 har julefreden sænket sig igen. Jeg føler mig uendelig velsignet og mærker især næstekærligheden i denne tid. Julen er også hjerternes tid og tænk, at julemanden også kan komme i kvindelig forklædning. Mia, vores donor blev i hvert fald billedet på næstekærlighed, som resulterede i, at der var en ekstra gave til os under træet julen 2014.

Har du det også svært i denne søde juletid? Har julen mistet sin glød? 

Jeg er her for dig. Du er hjertelig velkommen til at kontakte mig. Jeg søger stadig træningsklienter og tilbyder derfor terapi til 250 kr.

De bedste hilsner